UNG:LITT

Et skævt og vildt læselystprojekt for 8.klasser i Rødovre og Hvidovre Kommune.

UNG:LITT  var et samarbejdsprojekt mellem Hvidovre og Rødovre Kommune, der strakte sig over hele 8. skoleår og blev afviklet i skoleåret 2021/21. 15 klasser deltog i projektet. Heraf var 8 fra Rødovre og 10 fra Hvidovre. 

Projektets dna var at sætte de unge og deres livsverden først og at præsentere litteraturen på en anden måde og i andre rammer, end både vi som biblioteker og eleverne er vant til.

UNG:LITT ville stille skarpt på de unges lyst til læsning og litteratur bl.a. igennem et styrket samarbejde med kulturinstitutioner og foreninger i de to kommuner. Det skulle ske ved at tage afsæt i de unges livsverden og interesser. 

Netop fordi UNG:LITT handlede om lystlæsning, har det været rigtig vigtigt for os fra starten at finde ud af, hvad det egentlig var, de unge lavede, når de helt selv kunne bestemme. For at indsamle viden om de unges interesser, liv og drømme brugte vi metoden Design Thinking, som er kendetegnet ved, at man som undersøger stiller sig fuldstændigt åben over for det område, man vil undersøge.

Projektets samarbejdspartnere talte bl.a.:  Heerup Museum, Tek X, Ejbybunkeren, Rødovre Boldklub, Vestbad, Hvidovre Sejlklub Suset, Cirkusmuseet, Forstadsmuseet, Kulturhuset Viften, Rødovre musikskole, Dream Gaming Rødovre og Hvidovre Billedskole.

UNG:LITT ligger som koncept på www.læsesporet.dk/unglitt

Omtale af projekt UNG:LITT

Unge gik litteraturamok

UNG:LITT - Podcast Røde Ører

 Du er altid velkommen til at kontakte projektgruppen, hvis du har spørgsmål vedrørende Ung:Litt. Kontakt