Læsestrategi 2021

Af Kirstine

Vores vision er, at flere børn, unge og voksne bliver en del af meningsfulde læsefællesskaber og oplever en rød tråd i deres læselyst gennem hele livet.
Læsning kan være en adgangsbillet til sjove, fremmede, magiske og genkendelige verdener. På den måde er læsning en værdifuld aktivitet i sig selv. Når lysten driver værket, glider læsningen næsten af sig selv. Det gælder både for børn, unge og voksne. Læsning er desuden forbundet med en række positive effekter.