Film: Prøven

’Prøven’ er en kompleks far-datter fortælling, som samtidig udfolder korruptionens snigende væsen i det postkommunistiske Rumænien. Se den til 0 point i marts måned.

Af Kirstine

’Prøven’ er en moralsk, kompleks far-datter fortælling, som samtidig udfolder korruptionens snigende væsen i det postkommunistiske Rumænien.

Filmen handler om lægen Romeo, der bor i en lille rumænsk by. Sammen med hustruen arbejder han hårdt for at give datteren Eliza de bedste forudsætninger for sit voksenliv. Eliza er flittig i skolen og alt tyder på, at hun kan studere videre i England. Men lige før eksamen udsættes Eliza for et groft overfald, alt bliver sat over styr og hendes stipendier hænger i en tynd tråd. Nu begynder Romeo at indhente vennetjenester og ”smøre”, for at hjælpe datteren. En vej, der fører til både psykologiske og moralske dilemmaer.