Stort tillykke til Gabriela Tardea, der vinder Publikumsprisen!

Nedenunder kan I læse Gabrielas tanker og refleksioner bag kunstværket.

Portrait of Disconnection var aldrig tænkt som et prisvindende værk. Det begyndte som et eksperiment, en måde at håndtere sorg og bearbejde følelser, der var for tunge til ord. At male blev et rum til refleksion og forløsning, og dette værk opstod i de stille øjeblikke. Malingen indfanger et paradoks, jeg har oplevet dybt: hvordan vi søger forbindelse gennem vores telefoner og sociale medier, men ofte ender med at blive mere frakoblet fra verden omkring os. Figurerne i maleriet afspejler os alle—inklusive mig selv. Da jeg sørgede, vendte jeg mig ofte mod endeløs scrolling for at fylde stilheden, på jagt efter trøst og distraktion. Men jo mere jeg scrollede, jo mere frakoblet følte jeg mig—fra mig selv, fra andre og fra selve livet. De livlige, kaotiske farver i baggrunden symboliserer energien, støjen og livet, der sker omkring os. Figurerne repræsenterer derimod ensomhed, længsel og de stille rum, vi trækker os tilbage til, når vi engagerer os med vores skærme. De er ikke ment som kritik eller en mærkat, men som en invitation til refleksion over, hvad forbindelse virkelig betyder for os.
Gemt i maleriet er dog en karakter uden telefon. Denne karakter repræsenterer mig. Det var i en periode med intentionel frakobling—hvor jeg trådte væk fra min telefon og sociale medier—at jeg begyndte at forstå frakoblingens dybder på en ny måde. Da jeg forsøgte at genforbinde mig med den fysiske verden og menneskerne omkring mig, følte jeg mig som en outsider, ude af trit med livets strøm, der syntes at dreje sig om telefoner. Denne erkendelse blev fundamentet for Portrait of Disconnection.
Den ene telefonløse karakter, omgivet af 2.700 andre fortabt i deres skærme, står akavet alene. Det er mig i mit forsøg på at frakoble, og gennem det lærte jeg, hvordan frakobling kan tage mange former.
Dette værk handler ikke kun om sorg eller teknologi—det handler om vores fælles menneskelige tilstand og det dybe ønske om at forbinde os. Til dem, der stemte på dette værk: tak. Jeg er dybt rørt over, at dette budskab resonerede med jer, at I så en del af jeres egen oplevelse i min. Jeg håber, at Portrait of Disconnection kan tjene som en blid påmindelse om at pause, reflektere og genopdage, hvad forbindelse virkelig betyder.

Gabriela med formand for Kultur- og Fritidsudvalget Lene Due til ferniseringen d. 30. november. Her modtog ”Portrait of disconnection” nemlig også en af Kultur- og Fritidsudvalgets priser.