Biblioteksbygningen

Biblioteket er tegnet af Arne Jacobsen og blev bygget mellem 1961 og 1969, som en del af en større byplan for området nord for Rødovre Parkvej. På hver side af biblioteket ligger således to andre Arne Jacobsen bygninger: Rådhuset mod vest (1952-1956) og en boligblok mod øst.

Stor arkitektur uden vinduer
Arne Jacobsen (f. 1902 – d. 1971) var en produktiv arkitekt og designer. Hans arkitektur og møbelkunst er stadig i høj kurs i dag, 40 år efter hans død. Mange kender således Ægget, Svanen og Myren for blot at nævne nogle af hans populære møbler.

Biblioteksbygningen ligner ude fra en flad sort kasse, der lukker sig mod omverdenen. Der er ikke et eneste vindue på facaden. Indenfor åbner huset sig som en bog, mod fem lysgårde. Den store sal får desuden lys fra en ”paddehat”, der er hævet over bygningen og dækket af et fritbåret tag.

Rødovre Bibliotek er et fredet hus
I 2010 besluttede Kulturarvsstyrelsen at frede Rødovre Bibliotek. Det betyder, at der skal anmodes om tilladelse hos Kulturarvsstyrelsen, såfremt der skal foretages ændringer i bygningen. Husets stil skal således bevares for eftertiden.

Baggrunden for fredningen var blandt andet:
Byggematerialerne: Solvågs natursten på facaden og brug af særlige farver.
Særlige arkitektoniske træk: Vinduesløse facade og bygningens lukkede udseende.
Den særlige brug af naturligt lys: De fem gårdhaver og Den Store Sal med sit ”svævende tag”, der giver et karakteristisk lysindfald.
 

Arne Jacobsen ned til mindste detalje
Arne Jakobsen har sat sit præg ikke kun på husets arkitektur, men også på en stor del af inventaret. Han har således designet alt fra dørhåndtag til spindeltrapper. Farvevalget er et gennemgående tema i hele huset. Der er 11 farver – fra rød og orange til grønne nuancer og grå – der går igen i hele huset. De samme farver kan ses på Rødovre Biblioteks hjemmeside.

Lyset på biblioteket
Foruden interessen for farver og former beskæftigede Arne Jacobsen sig med lyset, såvel dagslys som lampernes lys. Det brunrøde loft er dækket med runde lamper, der lyser op som en stjernehimmel.

Bibliotekets gårdhaver
Et kendetegn ved Arne Jacobsens arbejde er brugen af kontraster. Det ses i de fem gårdhaver, der giver bygningen dagslys. I disse bryder planters uregulerede vækst bygningens skarpe linjer. Alle er velkomne til at sætte sig udenfor i det grønne. Der er adgang fra udlånsområdet.

Næsten alt kan flyttes
Arne Jacobsen ønskede at skabe et moderne og funktionelt hus. Det kommer bl.a. til udtryk i modulære lofts- og vægpaneler, der kan tages ned og flyttes.
Et andet særpræg ved huset er facadepladerne. De ser meget stærke ud – lavet af norske Solvågs natursten - men faktisk har de ingen bærende funktion, idet de hænger udenpå perimetermuren ved hjælp af stålankre med få centimeters mellemrum. Indermuren består af kalksten.
 

En ”overset” bygning
På grund af bygningens lukkede og anonyme ydre udseende kan det være svært at finde biblioteket. Det var særligt et problem i de første otte år af husets levetid, hvor der ikke, som i dag, var noget skilt ud mod Rødovre Parkvej.  

Det måtte den svenske journalist Lasse Holmquist sande i efteråret 1977. Han skulle holde foredrag på biblioteket men endte med en ufrivillig taxatur op og ned af Rødovre Parkvej, da hverken ham eller chaufføren kunne finde biblioteket. Efter den episode blev det store skilt ”Rødovre Kommunebibliotek” sat op på facaden.