Rødovregård

Fra 1682 til 1770

I 1682 boede Jens Jacobsen på gård nr. 12, mens matriklen af 1688 anfører Jens Jacobsen og Niels Ollufsen.

Ved rytterdistrikets oprettelse i 1718 havde Mickel Nielsen den i fæste. Gården havde da 38 fag hus og var i god stand. I 1737 afstod Mickel Nielsen den på grund af alderdom og Anders Jørgensen modtog den i fæste mod at betale en indfæstning på 4 rigsdaler.

Han må have været en ældre mand, da han overtog gården, for allerede i 1746 afstod han den på grund af alderdom og svaghed til Lars Ibsen. Gården havde nu 30 fag hus og var i slet stand med kun 6 heste i besætningen og intet kvæg. Lars Ibsen, der var landsoldat, modtog den i fæste uden at betale indfæstning.

Lars Ibsen måtte gå fra gården i 1751 og den blev da overtaget af Johan Pedersen uden betaling og indfæstning. Han fik tinglæst skøde på gården som selvejer den 11. maj 1767.

I samme slægts eje

Johan Pedersen overdrog gården ved tinglæst skøde af 3. september 1770 til Niels Sørensen, hvis slægt sad på Rødovregaard i 200 år.

Niels Sørensen sad som ejer af Rødovregaard til 1824 og oplevede således de urolige år i begyndelsen af århundredet. Under krigen med englænderne udskrev disse alle kreaturerne på gården til deres brug og helt op i nyere tid påvistes en fordybning i ladegulvet, hvor man havde gravet værdigenstande ned, for at fjenden ikke skulle få fat i dem.

Efter Niels Sørensens død fik sønnen Søren Nielsen gården. Det skete ved et tinglæst skøde af 26. maj 1824. Skiftet efter Niels Sørensen og dennes hustru, Birthe Olsdatter, blev sluttet den 21. maj 1824 og alle arvinger var enige om, at den yngste søn skulle overtage stavnsbogården.

Af den talrige børneflok, som Niels Sørensen efterlod sig, var gårdejer Peter Nielsen i Hvidovre, døtrene Karen, der var gift med Christoffer Andersen på Hvisslinge Mark, Kirsten, der var gift med jordbruger Niels Andersen, Islevmark, Ane, der var gift med kirkesanger Jesper Mørck og Susanne, gift med Nathaniel Laybourn.
Der er således slægtskab mellem de fleste familier i det lille sogn.

Søren Nielsen, der var sognefoged, skal have været en statelig karl, der i sine unge dage som ridende ordenshåndhæver var med til at tage imod Frederik den VI, da han vendte hjem fra Wienerkongressen. Det fortælles, at kongen på turen over Sjælland kørte så stærkt, at det kneb for følget at vinde med .
Søren Nielsen på sin røde hingst var en af de få, der kunne følge kongen. Ved Frederik VI´s ligfærd til Roskilde Domkirke var Søren Nielsen ligeledes blandt de bønder, som repræsenterede sognet.

Ved skøde af 7. oktober 1870, tinglæst den 12. 0ktober samme år solgte Søren Nielsen gården med et hartkorn på 9 tønder, 5 skæpper, 1 fjerdingskar, 1 ½ album til sin søn Anders Sørensen for 11250 rdlr. og med ophold til sig selv og sin hustru.

Anders Sørensen overdrog gården ved skøde af 30. marts, tinglæst den 10. april 1907, til sin søn Niels Chr. Sørensen for 53.000 kr. Hartkornet androg da efter et mindre bortsalg af jord 9 tønder, 5 skæpper, 2 ¼ album; men efterhånden er al jorden solgt til udstykning.

Gården har som nævnt været i den samme slægts eje i snart 200 år, men de nuværende bygninger er af nyere dato. Stuehuset er opført i 1878. På en tavle over porten er der opført et slægtsregister over gårdens ejere.

Gårdejer Niels Chr. Sørensen døde i 1961 89 år gammel, hvor han blandt andet have været sognerådsformand i Rødovre fra 1918-1921.
Rødovregaard bliver kommunal

Rødovre Kommune købte i 1967 Rødovregaard, og efter at kommunen i 1977 også overtog brugsretten, er der gennem årene foregået et stort renoveringsarbejde og gården er nu indrettet til medborgerhus med mødelokaler. Derudover findes Heerup Museum og Lokalhistorisk Samling