Selvstændighed

Allerede i 1883 fremførte fremtrædende - skattepligtige - borgere i Rødovre ønske om, at forbindelsen med Brønshøj blev ophævet. De to sogne var "vokset fra hinanden", sådan at Brønshøj fremstod som et bysamfund, mens Rødovre opfattedes som en landkommune. Det gav forskellige befolkningsgrupper, indkomsts- og udgiftsgrundlag og forskellige typer opgaver, der skulle løses. En skilsmisse ville derfor være naturlig.

Igen i 1895 fremsattes ønsket om "skilsmisse". Brønshøj - og specielt Utterslev Mark - fik mere og mere karakter af bysamfund, og fabrikker og mange besiddelsesløse arbejderfamilier stillede store krav til kommunekassen. Det hårdt plagede - også skattemæssigt - landbrug i Rødovre skulle altså være med til at betale til en hastigt voksende arbejderbefolkning i Brønshøj. Netop disse udgifter synes borgerne i Rødovre ikke om.

Begge gange blev forslaget stemt ned i Brønshøj-Rødovre Sogneråd.

Brønshøj ville ikke uden videre lade sig skille fra Rødovre; man kunne godt bruge skatteindtægterne. Derimod ville Brønshøj gerne indlemmes i København. Og det endte da også med at blive løsningen.

København ville gerne udvide; Brønshøj ville gerne indlemmes, Rødovre ville være selvstændigt. Ved kgl. resolution af 17. april 1900 blev det bestemt, at Brønshøj Sogn i verdslig henseende indlemmedes i København pr. 1. januar 1901.

Uddrag af Lov af 6. juli 1867 om landkommunernes styrelse m.v.:

§1. På landet bestyres de kommunale anliggender af et sogneråd for hver sognekommune.

§3. Med hensyn til valget deles antallet af sognerådets medlemmer i to dele, af hvilke den ene del er 1 større ende den anden. Den mindre del af sognerådets medlemmer vælges af samtlige de beboere, som er i besiddelse af betingelserne for valgbarhed til folketinget, når de derhos i det foregående kalenderår, under hvilken som helst benævnelse, har udredet deres bidrag, det være sig i penge, naturalier eller arbejde, til kommunen. Den større del vælges af den femtedel af kommunens fornævnte valgberettigede beboere, som i det foregående kalenderår har udredet de højeste bidrag til de på hartkorn og efter formue og lejlighed pålignede kommuneafgifter. - Valgbar er enhver, der kan vælges til folketinget, når han tillige på den tid, valget foregår, har haft bopæl i kommunen i et år. Beslægtede i op- og nedstigende linie må ikke på samme tid have sæde i sognerådet.

§11. Sognerådet vælger selv i årets sidste møde en formand for det kommende år.

Det blev på sognerådsmødet d. 3. maj 1900 besluttet, at der skulle vælges 7 medlemmer til det nye Rødovre Sogneråd. Disse 7 medlemmer skulle vælges på følgende måde: 3 mænd vælges af den almindelige vælgerklasse, 4 mænd af den højstbeskattede femtedel af vælgerne. 80 % af vælgerne skulle altså vælge knap 43% af sognerådets medlemmer, mens de velstillede - 20% - skulle vælge godt 57%. Så kan man jo gætte på, hvem der vandt sognerådsvalget. Men vi behøver ikke at gætte. Vi har nemlig valgresultaterne.

Valg på Damhuskroen afholdt 11. oktober 1900 blandt den almindelige vælgerklasse.

57 vælgerne fordelte stemmerne således:
Jordbruger Kristian. Pedersen, Islevmark - 44 stemmer
Hjulmand (tømrer) Ole P. Larsen, Islevmark - 43 stemmer
Slagter Conrad Jørgensen, Rødovre - 20 stemmer
Dyrlæge Hans Christian Hansen, Rødovre - 20 stemmer

Ved lodtrækning mellem de to sidstnævnte blev dyrlægen valgt.

Valg på Damhuskroen afholdt 19. oktober 1900 blandt den højstbeskattede femtedel.

19 vælgere fordelte stemmerne således:
Proprietær Fritz Møller, Hendriksholm - 18 stemmer
Gårdejer Chr. Hansen, Rødovre Mark - 18 stemmer
Gårdejer P. Chr. Petersen, Islevhøj - 18 stemmer
Gårdejer Rasmus J. Petersen, Rødovre Mark - 15 stemmer.

Proprietær Fritz Møller valgtes til Sognerådsformand, hvilket i dag ville svare til borgmester, og i forbindelse med Kommunens 75 års jubilæum blev vejen mellem Hendriksholms Boulevard og Hviddingvej navngivet Fritz Møllers Vej.

Fra sogneråd til kommunalbestyrelse
Sognerådene afløste i 1868 sogneforstanderskabet. Sogne, der havde fælles fattigvæsen, skulle være et sogn. Sognerådet havde tre hovedopgaver: skole-, fattig- og vejvæsen. Det betød en væsentlig udgift i sognene, men der var begrænset muligheder for indtægter. Skatteligning skulle godkendes af amtet, der var grænser for handel med ejendomme, og man kunne ikke bare optage lån. Først ved en skattereform i 1904 indførtes et skattesystem som vi kender det i dag.

Efterhånden blev administrationen større og dyrere, og der blev også flere opgaver. Socialminister K. K. Steinckes socialreform fra 1933 medførte bl.a., at der skulle indrettes socialkontor med daglig ekspeditionstid i kommuner med over 3000 indbyggere. Rødovre havde pr. 1. januar 1933 7032 indbyggere. Med et udbygget socialvæsen og stigende krav til børnenes uddannelse, stilledes der større krav til den kommunale forvaltning.

Købstæderne havde større politisk og økonomisk råderum, specielt efter en ny styrelseslov i 1919. Byrådene blev valgt ved direkte valg. Efterhånden som sognekommunerne voksede i størrelse, og deres arbejdsbyrder blev tungere, ville de gerne opnå købstads-status. I 1920 fik Gentofte Sogneråd lov til at fungere på en måde, som lignede styreformen i købstæderne, og man kaldte det Gentofte-status. Rødovre opnåede Gentofte-status i 1952, og de daværende sognerådsformand Gustav Jensen kunne herefter kalde sig Borgmester, og sognerådet blev til en kommunalbestyrelse.

Sognerådsformand Gustav Jensen holder sin sidste tale 30. september 1952 før han dagen efter kan kalde sig Borgmester Gustav Jensen

I Rødovre Avis fra 2. oktober 1952 kan man bl.a. læse følgende:
Rødovre Kommunes nye StyreformBetegnelsen Rødovre Sogneraad er hermed bortfaldet. Rødovre Kommune har sagt Farvel til sin godt halvtredsaarige Tilværelse som Landkommune. Nu hedder det Rødovre Kommunalbestyrelse og Formanden er Borgmester. Det hidtidige Kasse- og Regnskabsudvalg er ophøjet til Magistrat. Borgmesteren er født Formand og de fire øvrige Medlemmer er Raadmænd.
En forhen lille og overset Stump Landkommune her ude Vest for Damhussøen - et omraade som København hverken vilde eje eller ha' ved den store Indlemmelse i 1901, er nu blevet til noget mere stort og fint end de gamle Rødovrebønder og de fornemme Borgmestre i København nogensinde drømte om.

Mælkeriarbejder Gustav Erik Zenius Jensen blev valgt ind i sognerådet 9. marts 1933 med tiltrædelse 1. april. I 1934 skulle der vælges ny formand, da den siddende Poul Hartvig Erik Klittegaard udtrådte af rådet. Ny formand blev murermester Rasmus Julius Dalby. Carl Nielsen fra Borgerlig Fællesliste, der ligeledes trådte tilbage, holdt en afskedstale, hvor han bl.a. sagde: "Og Du, Gustav Jensen, er ung endnu og har Tiden for Dig. Har Valget været Dig en Skuffelse i Dag, vil Fremtiden kunne bringe Dig til Maalet."

Det må siges, at komme til at passe. Gustav Jensen blev valgt som sognerådsformand i 1937 og gik af som borgmester 33 år senere i 1970. Gustav Jensen blev født samme år som Rødovre Kommune, altså i 1901. Efter hans død i 1979, omdøbtes Carlsro Midtervej til Borgmester Gustav Jensens Vej. Det nye navn blev taget i brug på Gustav Jensens fødselsdag 14. juli.

I 1970 vedtoges en kommunalreform, der ophævede skellet mellem sognekommuner og købstæder til fordel for primærkommuner.